Sociale medier uden en hjemmeside: sådan er små virksomheder i EU til stede på nettet
En profil på sociale medier kan være kundens første møde med en virksomhed. Vi brugte Eurostats data fra 2025 til at undersøge, hvor ofte små virksomheder også har en hjemmeside, og hvor mønstret ændrer sig.
Undersøgelsen omfatter virksomheder i EU med mindst 10 beskæftigede i de undersøgte brancher. Vi analyserede dataene fra 2025 den 17. oktober 2026.
Resumé
De fleste små virksomheder i EU, der bruger sociale medier, har også en hjemmeside. I vores analyse af Eurostats data fra 2025 oplyste 9,7 % af virksomhederne med 10–49 beskæftigede, der brugte sociale medier, at de ikke havde en hjemmeside. Det gjaldt 3,6 % af de mellemstore og 1,4 % af de store virksomheder. For små virksomheder er resultatet 5,9 %, når det måles i forhold til alle små virksomheder i undersøgelsens population, også dem, der ikke bruger sociale medier. Det er 2 forskellige nævnere, ikke 2 forskellige resultater.[1][2]
Det praktiske spørgsmål er, hvad der sker, efter at nogen har opdaget virksomheden. Kan personen finde de nødvendige oplysninger og tage næste skridt? Undersøgelsen beskriver, hvordan virksomheder kombinerer sociale medier og hjemmesider. Den måler ikke salg, kvaliteten af nogen af kanalerne, eller om en bestemt virksomhed har brug for en hjemmeside. Sammenligningerne gælder de undersøgte brancher i EU og omfatter ikke virksomheder med færre end 10 beskæftigede.
En kunde ser et opslag, der viser, hvordan et møbel bliver lavet. Kunden kan lide arbejdet. Så kommer de almindelige spørgsmål: Leverer værkstedet i nærområdet, kan møblet laves i en anden størrelse, og hvordan beder man om et tilbud? Opslaget har løst 1 opgave. Virksomheden har stadig brug for en måde at besvare de spørgsmål, der følger.
For et lille team kan svarene ligge på en hjemmeside, i en profil på sociale medier, i en bookingtjeneste eller i en samtale. Det tager tid at holde dem opdaterede. Det er forståeligt at spørge, om en hjemmeside stadig er nødvendig, når kunderne allerede finder virksomheden via sociale medier.
Vi kan ikke afgøre det spørgsmål ved at tælle hjemmesider. Vi kan fastslå, hvad andre virksomheder oplyser, at de gør. Eurostat måler både brugen af sociale medier og overlap mellem sociale medier og hjemmesider. Det giver os mulighed for at undersøge en bestemt gruppe: virksomheder, der bruger sociale medier, men oplyser, at de ikke har en hjemmeside. Vi bruger det målte overlap mellem de 2 former for tilstedeværelse.[1]
De 2 grupper blandt virksomheder på sociale medier

Hjemmeside og sociale medier
Sociale medier uden en hjemmeside
De fleste små virksomheder på sociale medier har også en hjemmeside
I 2025 oplyste 60,59 % af de små virksomheder i EU i undersøgelsens population, at de brugte sociale medier, og 54,69 %, at de både havde sociale medier og en hjemmeside. Når det andet tal trækkes fra det første, er resultatet 5,90 % af alle små virksomheder i populationen, som brugte sociale medier uden en hjemmeside. Dividerer vi resultatet med andelen, der brugte sociale medier, får vi vores hovedtal: 9,7 %.[1][2]
Sagt på en anden måde: Blandt hver 100 små virksomheder, der brugte sociale medier, havde omkring 90 også en hjemmeside, mens 10 ikke havde. Det betyder ikke, at kun 1 ud af 10 små virksomheder manglede en hjemmeside. Virksomheder, der ikke brugte sociale medier, indgår ikke i netop denne sammenligning, og nogle af dem kan også have manglet en hjemmeside.
Andelen uden en hjemmeside bliver mindre i de større virksomhedsgrupper: 3,6 % blandt virksomheder med 50–249 beskæftigede, der brugte sociale medier, og 1,4 % blandt dem med mindst 250. Mønstret er tydeligt i dette øjebliksbillede, men beregningen kan ikke fortælle os, om det skyldes budget, kundebehov eller branchesammensætning.
For et lille team giver resultatet baggrund frem for en regel, der skal følges. Kombinationen af en hjemmeside og sociale medier er almindelig blandt de virksomheder, der er repræsenteret her. Om begge dele er tiden værd i en bestemt virksomhed, afhænger af den opgave, hver kanal løser for kunderne.
Virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside efter virksomhedsstørrelse
EU, 2025. Hver søjle viser procentdelen af virksomheder på sociale medier i den pågældende størrelsesgruppe, der oplyser, at de ikke har en hjemmeside. Tabellen viser også andelen af alle virksomheder i undersøgelsens population, som er en anden nævner.
Andel af virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside (%)
Kildemål og beregnede andele
| Beskæftigede | Bruger sociale medier (% af alle virksomheder) | Hjemmeside og sociale medier (% af alle virksomheder) | Sociale medier uden en hjemmeside (% af alle virksomheder) | Uden en hjemmeside (% af virksomheder på sociale medier) |
|---|---|---|---|---|
| Små: 10–49 | 60,6 % | 54,7 % | 5,9 % | 9,7 % |
| Mellemstore: 50–249 | 76,2 % | 73,4 % | 2,8 % | 3,6 % |
| Store: 250+ | 89,1 % | 87,8 % | 1,3 % | 1,4 % |
EU-gennemsnittet skjuler meget forskellige lokale mønstre
Andelen af små virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside var omkring 0,9 % i Finland, 1,8 % i Nederlandene og 2,7 % i Tyskland. Den var 15,6 % i Frankrig, 25,0 % i Bulgarien, 25,3 % i Portugal og 28,8 % i Grækenland. Hver procent bruger samme slags nævner: små virksomheder i det pågældende land, der oplyste, at de brugte sociale medier.[1][2]
Mønstret efter virksomhedsstørrelse ses også i de fleste lande. I 25 af de 27 EU-lande var andelen uden en hjemmeside højere blandt små virksomheder på sociale medier end blandt store virksomheder på sociale medier. Tjekkiet og Slovakiet var undtagelserne. Det er en sammenligning af de offentliggjorte estimater, ikke en test af statistisk signifikans. De fulde resultater bevarer disse undtagelser frem for at behandle EU-mønstret som en universel regel.
Forskellene påvirker, hvor nyttigt et fælles europæisk sammenligningsgrundlag kan være. Et team i Nederlandene ville se et meget anderledes mønster blandt virksomheder af tilsvarende størrelse end et team i Portugal. Et bureau, der arbejder på begge markeder, bør ikke antage, at kunderne begynder med samme kombination af hjemmeside og tilstedeværelse på sociale medier.
Tabellen er en beskrivelse, ikke en rangliste over virksomheders kvalitet. Et lavere tal dokumenterer ikke bedre markedsføring, og et højere tal dokumenterer ikke bedre resultater på sociale medier. Landenes sammensætning af virksomheder er forskellig, og national praksis for spørgeskemaundersøgelser kan også påvirke sammenligningerne. Vi har ikke justeret resultaterne, så alle lande får samme branchesammensætning.[4]
Før et bureau foreslår en ny indholdsplan, kan det spørge, hvor kunden i dag forklarer sit tilbud og håndterer henvendelser. Landedataene giver samtalen baggrund. De kan ikke erstatte et kig på den enkelte virksomhed.
Små virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside i EU
Virksomheder med 10–49 beskæftigede, 2025. Estimaterne er ikke justeret for forskelle i branchesammensætning og er ikke en rangliste over markedsføringsresultater.
Andel af virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside (%)
Landesammenligning efter virksomhedsstørrelse
Procentdelen af virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside i hver størrelsesgruppe, 2025. Et manglende estimat er ikke 0.
| Land | Små: 10–49 | Mellemstore: 50–249 | Store: 250+ |
|---|---|---|---|
| Grækenland | 28,8 % | 16,8 % | 1,6 % |
| Portugal | 25,3 % | Ikke tilgængeligt | 2,2 % |
| Bulgarien | 25 % | 10,1 % | 5,7 % |
| Rumænien | 24,5 % | 16,1 % | 10,5 % |
| Cypern | 24,3 % | 5,7 % | 1,9 % |
| Frankrig | 15,6 % | 4,6 % | 0,5 % |
| Polen | 15,1 % | 5,4 % | 1,9 % |
| Letland | 14,8 % | 4,5 % | 1 % |
| Malta | 14,4 % | 7,3 % | 4,2 % |
| Irland | 13,2 % | 4,7 % | 0,6 % |
| Ungarn | 12,2 % | 5,7 % | 5,1 % |
| Litauen | 12,1 % | 3,4 % | 0,5 % |
| Estland | 10,6 % | 3,8 % | 2,3 % |
| Kroatien | 10,2 % | 4,7 % | 2,1 % |
| Italien | 10,1 % | 3 % | 2,4 % |
| Slovakiet | 9,2 % | 4,5 % | 9,7 % |
| Luxembourg | 7,8 % | 2 % | 1,6 % |
| Belgien | 6,8 % | 2,5 % | 0,9 % |
| Spanien | 6 % | 1,9 % | 0,6 % |
| Sverige | 5,7 % | 2,5 % | 0,6 % |
| Slovenien | 5,4 % | 1,8 % | 0 % |
| Tjekkiet | 3,4 % | 1,9 % | 3,6 % |
| Danmark | 2,9 % | 1,8 % | 0,4 % |
| Østrig | 2,9 % | 0,9 % | 0,1 % |
| Tyskland | 2,7 % | 0,6 % | 0,1 % |
| Nederlandene | 1,8 % | 1,9 % | 0,7 % |
| Finland | 0,9 % | 0,3 % | 0 % |
En manglende hjemmeside betyder ikke, at virksomheden kun findes på sociale medier
Eurostats mål for hjemmesider kan omfatte en virksomheds tilstedeværelse på et moderselskabs, en koncerns eller en franchisegivers hjemmeside, når virksomheden selv styrer sit indhold dér. En butiks egen hjemmeside bygget med en handelsplatform kan også tælle med. En profil på sociale medier eller en registrering i en fortegnelse eller på en markedsplads er ikke i sig selv nok. Kunderne kan derfor stadig have andre måder at finde virksomheden, booke eller købe på, selv om den er klassificeret som uden hjemmeside. At kalde gruppen ”virksomheder, der kun er på sociale medier” ville gå videre, end dataene giver grundlag for.[3]
Tilsvarende er oplyst brug af sociale medier ikke et mål for regelmæssig udgivelse. Undersøgelsens definition kan omfatte en profil, der ikke længere bruges aktivt. En hjemmeside kan også eksistere uden at besvare kundernes aktuelle spørgsmål. Ingen af de 2 ja-nej-mål fortæller, hvor godt en virksomhed vedligeholder sine oplysninger.[3]
Det gør det næste praktiske skridt mere konkret end ”udgiv mere” eller ”lav en hjemmeside”. Tjek de oplysninger, en kunde faktisk har brug for. Hvis et opslag vækker interesse, men næste skridt er uklart, skal hullet lukkes dér, hvor kunden sandsynligvis vil lede. Hvis begge kanaler allerede besvarer spørgsmålene godt, kan endnu et sted skabe vedligeholdelsesarbejde uden at løse et kendt problem.
Begynd med det spørgsmål, kunden har brug for at få besvaret
Indhold på sociale medier og en hjemmeside kan give et lille team forskellige steder at fortælle om den samme virksomhed. Et opslag kan præsentere et færdigt projekt eller besvare et aktuelt spørgsmål. En hjemmeside kan rumme den længere forklaring af ydelser, leveringsområder, eller hvordan man beder om et tilbud. Det er mulige roller; undersøgelsen har ikke målt, om de giver bedre resultater.
Den første opgave er at skrive de spørgsmål ned, som igen og igen kommer før et køb eller en henvendelse. Følg derefter vejen fra et nyere opslag til et svar. Tjek, om oplysningerne er aktuelle, om læseren skal lede gennem gamle opslag, og om det er klart, hvordan man kontakter virksomheden eller booker. En enkel gennemgang kan pege på en konkret rettelse uden at forpligte teamet til en større udgivelsesplan.
Når både en hjemmeside og konti på sociale medier er involveret, skal du beslutte, hvor oplysninger, der ændrer sig, skal ligge, for eksempel tilgængelighed eller geografisk dækning. Opslag kan forklare og henvise til oplysningerne. Giv nogen ansvaret for at opdatere kilden og kontrollere henvisningerne, når oplysningerne ændres. Det giver teamet en praktisk måde at undgå modstridende svar på.
Et team uden en hjemmeside kan stille de samme spørgsmål. Det bør tjekke, hvad en potentiel kunde kan finde, før kunden sender en besked, hvilke svar der skal gentages, og hvor henvendelser bliver håndteret. Undersøgelsen foreskriver ikke et bestemt værktøj eller en bestemt platform. Valget bør følge kundens opgave og teamets mulighed for at holde oplysningerne opdaterede.
1 værksted, 2 steder at besvare spørgsmål
Forestil dig et fiktivt møbelværksted med 18 personer. Det viser færdige borde på Instagram og har en enkel hjemmeside. Kunderne spørger igen og igen, om et bord kan laves, så det passer til et rum med en vanskelig indretning. Teamet har begrænset tid til indhold, og hjemmesiden forklarer ikke, hvordan man beder om en særlig størrelse.
Værkstedet giver sit næste opslag 1 klart formål: at vise, hvordan man vælger størrelsen. En billedtekst kunne begynde: ”Et bord skal passe til både rummet og dem, der sidder omkring det. Begynd med den plads, du har brug for til at gå forbi det, og beslut så, hvor mange siddepladser du bruger til daglig.” Billeder viser opmålingen og et færdigt eksempel.
Hjemmesiden får en kort forklaring af, hvad værkstedet skal bruge for at lave et tilbud: rummets mål, det ønskede antal siddepladser, den foretrukne overfladebehandling og leveringsstedet. Opslaget henviser interesserede læsere til forklaringen. Hjemmesiden behøver ikke at gentage alle opslag på sociale medier; den skal gøre det lettere at begynde den næste samtale.
Hvis det samme værksted ikke havde en hjemmeside, ville den første opgave stadig være at gøre kravene lette at finde og holde dem opdaterede i de kanaler, det bruger. En hjemmeside kunne være en mulighed, hvis en mere detaljeret reference ville hjælpe. EU-procenterne er ikke i sig selv en grund til at bestille en.
Efter udgivelsen gennemgår teamet de spørgsmål, det får, og de oplysninger, der indgår i henvendelserne. Det kan også bruge den relevante måling, det allerede har. Eksemplet forudsætter ikke øget salg, kræver ikke ny sporing og forudsiger ikke udfaldet. Beslutningen handler om, hvorvidt den nye forklaring løser det konkrete problem, teamet har fundet.
Følg kunden fra interesse til et svar

Find det manglende svar
Skriv de spørgsmål ned, som kunderne stiller igen og igen. Følg vejen fra et nyere opslag, og tjek, om en ny besøgende kan finde svaret.
Giv indholdet en opgave
Vælg 1 spørgsmål, som opslaget skal forklare. Læg mere udførlige eller ofte opdaterede oplysninger et sted, teamet kan vedligeholde.
Gennemgå næste skridt
Tjek vejen til en henvendelse eller booking. Brug kundespørgsmål og eksisterende måling til at afgøre, hvad der skal forbedres.
Sådan beregnede vi sammenligningen
Vi analyserede Eurostats tabel over brug af sociale medier i 2025, isoc_cismt, hentet den 17. oktober 2026. Analysen bruger de 27 EU-lande og Eurostats offentliggjorte EU-aggregat. Små virksomheder har 10–49 beskæftigede, mellemstore har 50–249, og store har mindst 250. Beskæftigede omfatter både ansatte og selvstændige. De omfattede brancher tæller fremstilling, bygge- og anlægsvirksomhed, handel og flere servicebrancher. Virksomheder med færre end 10 beskæftigede og brancher uden for undersøgelsens dækning er udeladt.[1][4]
For hvert land og hver størrelsesgruppe matchede vi 2 procenter fra samme år, population og enhed: E_SM1_ANY, brug af sociale medier, og E_WEB_SM1_ANY, både hjemmeside og brug af sociale medier. Begge bruger alle virksomheder i gruppens undersøgelsespopulation som nævner. Forskellen er procentdelen af virksomheder i populationen, der bruger sociale medier uden en hjemmeside. Derefter dividerer vi forskellen med E_SM1_ANY og ganger med 100 for at udtrykke den som en andel af de virksomheder, der bruger sociale medier.[2]
Beregningen bruger et offentliggjort fælles mål for hjemmeside og brug af sociale medier. Den trækker ikke alle virksomheder med en hjemmeside fra alle virksomheder på sociale medier, antager ikke, at de 2 er uafhængige, og lægger ikke særskilte nationale procenter sammen. EU-tallene kommer fra Eurostats EU-aggregat frem for et simpelt gennemsnit af landeresultaterne. Vores tabeller holder de 2 nævnere adskilt.
Begge nødvendige mål findes for små og store virksomheder i alle 27 EU-lande i 2025. Portugals fælles mål for hjemmeside og sociale medier for mellemstore virksomheder mangler og er markeret med lav pålidelighed, så vi lader det afledte resultat stå tomt i de data, der kan downloades. EU-aggregatet for mellemstore virksomheder er offentliggjort og indgår fortsat i størrelsessammenligningen. Manglende værdier behandles ikke som 0.
Hovedsammenligningen er et øjebliksbillede fra 2025. Den følger ikke de samme virksomheder over tid og viser ikke, at en virksomhed har erstattet sin hjemmeside med sociale medier. Forskningspakken bevarer observationerne fra 2023 som baggrund, herunder markeringerne af brud i tidsserien for Frankrig og Sverige. Markeringerne vedrører et brud med tidligere observationer; de dokumenterer ikke i sig selv et brud mellem 2023 og 2025. Standardtabellerne giver heller ikke en fælles opdeling efter land, størrelse og branche til denne beregning, så landesammenligningerne er ikke branchejusterede.
Kilden er en virksomhedsundersøgelse, ikke en optælling af alle hjemmesider. Eurostat offentliggør aggregerede estimater frem for de respondentdata og den kovarians, der kræves for at beregne stikprøveintervaller for dette afledte forholdstal. Derfor viser vi beskrivende estimater uden konfidensintervaller og kalder ikke små landeforskelle statistisk signifikante. Afrunding i kilden, stikprøven, manglende svar, definitioner og national undersøgelsespraksis kan alle påvirke fortolkningen.[4]
Vi undersøgte også, hvordan afrunding af kildeprocenterne kunne påvirke sammenligningen. Hvis hvert input får lov til at variere med 0,005 procentpoint i begge retninger, peger alle 27 landesammenligninger mellem små og store virksomheder stadig samme vej. Det er kun en følsomhedskontrol af den offentliggjorte præcision på 2 decimaler. Det er ikke et konfidensinterval og fjerner ikke usikkerheden ved spørgeskemaundersøgelsen.
Tidligere arbejde, herunder The Knowledge Engineers’ rapport Digital Marketing in Europe, har undersøgt de bredere totaler for hjemmesider og sociale medier. Denne analyse fokuserer på forskellene mellem lande og virksomhedsstørrelser blandt virksomheder, der bruger sociale medier. Det er en selvstændig beregning på offentlige data, ikke en påstand om, at ingen tidligere har undersøgt virksomheder uden hjemmesider.[5]
Tabellerne, der kan downloades, bevarer kildemålene sammen med vores afledte værdier. Forskningspakken indeholder de gemte kildedata, formler og kontroller, så resultaterne kan genskabes. Viste værdier afrundes af hensyn til læsningen; beregningerne bruger de offentliggjorte værdier før visningsafrunding. Influence er ansvarlig for analysen og fortolkningen. Eurostat er ikke ansvarlig for disse ændringer eller konklusioner.[6]
CSV-filen indeholder kildeprocenter, beregnede andele og kildens kvalitetsmarkeringer. Talfelter bruger decimalpunktum, så de kan genbruges i analyser.
Kilder og noter
- Eurostat, Social media use by type, internet advertising and size class of enterprise (isoc_cismt), tilgået den 17. oktober 2026. Sammenligningen for 2025 bruger procent af virksomheder (PC_ENT), aggregatet for de omfattede brancher C10-S951_X_K og EU-aggregatet eller det enkelte EU-land. Kildeværdierne er offentliggjorte estimater fra spørgeskemaundersøgelsen.
- Influence IQ-beregning: virksomheder på sociale medier uden en hjemmeside som procent af alle virksomheder i undersøgelsens population = E_SM1_ANY − E_WEB_SM1_ANY. Som procent af virksomheder på sociale medier = 100 × (E_SM1_ANY − E_WEB_SM1_ANY) / E_SM1_ANY. For små virksomheder i EU: 60,59 − 54,69 = 5,90 procentpoint; 100 × 5,90 / 60,59 = 9,74 %. Det viste hovedtal er afrundet til 9,7 %.
- Eurostats vejledning til statistikproducenter for 2025, side 28–29 og 31–32, definerer tilstedeværelse med en hjemmeside og brug af sociale medier. En virksomheds tilstedeværelse på et moderselskabs, en koncerns eller en franchisegivers hjemmeside kan tælle med, når virksomheden selv styrer sit indhold dér. En butiks egen hjemmeside bygget med en handelsplatform tæller også med; en profil på sociale medier eller en registrering i en fortegnelse eller på en markedsplads er ikke i sig selv nok. Inaktive virksomhedsprofiler på sociale medier kan tælle som brug af sociale medier. Ingen af målene dokumenterer regelmæssig udgivelse eller afhængighed af sociale medier som eneste kanal.
- Eurostat, ICT usage in enterprises: reference metadata. Noterne om population, nationale metoder, vægtning og sammenlignelighed nuancerer resultaterne. Analysen bruger offentliggjorte aggregerede estimater; den har ikke de fælles stikprøveoplysninger, som kræves for konfidensintervaller for det afledte forholdstal. Landeforskellene er beskrivende og er ikke justeret for branchesammensætning.
- The Knowledge Engineers’ Digital Marketing in Europe indeholder en tidligere analyse af de europæiske totaler for hjemmesider og sociale medier. Denne undersøgelse tilføjer en fokuseret sammenligning af den beregnede andel uden hjemmeside blandt virksomheder på sociale medier efter land og virksomhedsstørrelse.
- Kilde: Eurostat, tilgået den 17. oktober 2026. Influence har beregnet afledte andele og tilpasset præsentationen. Eurostat er ikke ansvarlig for disse ændringer, analyser eller fortolkninger. Genbrug af de oprindelige data følger Eurostats meddelelse om ophavsret og genbrug.