Kontekstuel og adfærdsbaseret annoncering: virksomheder bruger ofte begge

I alle 18 EU-lande med sammenlignelige data indebærer de offentliggjorte tal, at mere end 70 % af virksomhederne, der bruger adfærdsbaseret annoncering, også bruger kontekstuel annoncering. Her er, hvad overlappet betyder, når du planlægger en kampagne.

Eurostats virksomhedsundersøgelse fra 2024, der omfatter udvalgte brancher og virksomheder med mindst 10 beskæftigede. Analysen blev afsluttet 17. oktober 2026.

Resumé

Kontekstuel annoncering vælger en målgruppe ud fra det indhold, en person ser, eller de ord, personen netop har søgt på. Adfærdsbaseret annoncering bruger tidligere onlineaktivitet eller profil. Forskellen er vigtig, men en virksomhed kan bruge begge. Vores analyse af estimater fra Eurostats undersøgelse fra 2024 viser, at mere end 70 % af virksomhederne med adfærdsbaseret annoncering i hvert af 18 EU-lande med sammenlignelige data også må bruge kontekstuel annoncering, for at de offentliggjorte tal kan hænge sammen.[1][2]

Det er et beregnet minimum, ikke et målt præcist overlap. Undersøgelsen omfatter udvalgte brancher og virksomheder med mindst 10 beskæftigede. Den måler virksomheders brug, ikke annonceresultater. For et marketingteam er den praktiske konsekvens at specificere, hvad hver kampagne skal gøre, før målretningsmetoden vælges. En sammenligning af metoderne kræver ikke, at en virksomhed bruger al sin annoncering på én af dem.

Forestil dig en forhandler af friluftsudstyr, der forbereder en kampagne for dagtursrygsække. Én idé er at annoncere ved siden af råd om valg af en taske til en dagsvandring. En anden er at nå personer, hvis tidligere browsing tyder på interesse for vandreudstyr. Begge kunne indgå i samme marketingplan, selv om oplysningerne til at vælge målgruppen er forskellige.

Spørgsmålet ”kontekstuel eller adfærdsbaseret?” er nyttigt, når det gør skelnen klar. Det bliver mindre nyttigt, når det antyder, at hver virksomhed skal vælge én enkelt tilgang. For at finde ud af, hvor meget de 2 tilgange eksisterer side om side, så vi ud over de særskilte brugsprocentdele i Eurostats virksomhedsundersøgelse.

Eurostat offentliggør også andelen, der bruger mindst 1 af følgende metoder: kontekstuel, adfærdsbaseret eller geografisk målretning. Den fælles total begrænser, hvor adskilte grupperne kan være. Den lader os beregne et minimumsoverlap, selv om undersøgelsen ikke giver et præcist antal virksomheder, der bruger begge.

2 målretningsmetoder kan høre til 1 virksomhed

En friluftsforhandlers arbejdssted er forbundet med 2 paneler ovenover. Til venstre vises en annonce for en grøn rygsæk ved siden af en artikel om bjerge. Til højre fører kort med en støvle, et telt og et kort til en annonce for samme rygsæk.
  • Aktuel side- eller søgekontekst
  • Tidligere aktivitet eller profil
  • 1 forhandler af friluftsudstyr
Venstre panel viser annoncering ved relevant indhold; højre viser annoncering valgt ud fra tidligere aktivitet. Begge er forbundet med 1 fiktiv friluftsforhandler. Illustrationen beskriver metoderne, ikke målte målgruppeandele.

Sådan vælger kontekstuel og adfærdsbaseret annoncering en målgruppe

Kontekstuel målretning reagerer på siden eller den aktuelle søgning. I friluftsforhandlerens eksempel kunne en vejledning til valg af en dagtursrygsæk give kontekst til en annonce for en taske. En søgning efter dagtursrygsække kunne også give den kontekst. Eurostat grupperer begge former under sit kontekstuelle mål, så disse resultater bør ikke læses som en undersøgelse udelukkende af displayannoncer.[2][3]

Adfærdsbaseret målretning bruger oplysninger om tidligere onlineaktivitet eller en profil. For friluftsforhandleren kunne målgruppen vælges, fordi dens tidligere browsing tyder på interesse for vandreudstyr som støvler, telte eller kort. Geografisk målretning vælger efter beliggenhed. Undersøgelsen spørger til hver metode særskilt, og en virksomhed kan angive mere end 1 metode.[2][3]

Kategorierne beskriver, hvordan en målgruppe vælges. De identificerer ikke en bestemt platform, placering, annonceformat eller et budget. En metodes navn fastslår heller ikke, hvilke data en bestemt implementering bruger, eller hvilke forpligtelser vedrørende privatlivsbeskyttelse der gælder. De detaljer hører hjemme i kampagnens faktiske opsætning og gennemgang.

Undersøgelsesestimater indebærer overlap over 70 % i alle rapporterende lande

Det nationale resultat er gennemgående: Alle 18 EU-lande med de krævede tal fra 2024 har et beregnet minimum over 70 % blandt adfærdsbaserede annoncører. Selv det mindste af disse minima forbliver over tærsklen, når vi tillader afrunding i de offentliggjorte input. 9 EU-lande mangler de metodedata, der kræves til sammenligningen; de vises som utilgængelige i tabellen.[1][5]

Irland giver det laveste minimum, cirka 71 %, mens Letlands er cirka 92 %. Tallene beskriver det mindste overlap, der kunne passe til hvert lands offentliggjorte tal. Irlands faktiske overlap kunne være højere end Letlands minimum. Tabellen besvarer derfor, hvor meget fælles brug tallene kræver, frem for at rangordne landene efter deres faktiske fælles brug.

Skelnen er nyttig, når man læser en annoncesammenligning. Metoderne har forskellige definitioner, men evidensen understøtter ikke, at deres virksomhedsbrugere behandles som adskilte populationer. En virksomhed, der bruger adfærdsbaseret målretning, vil ofte også have kontekstuel annoncering et sted i sine aktiviteter. Det betyder ikke, at den kombinerer begge metoder i samme annonce eller kampagne.

Mindste kontekstuelle brug blandt adfærdsbaserede annoncører

Mindste procentdel af adfærdsbaserede annoncører, der også bruger kontekstuel annoncering, udledt af undersøgelsesestimaterne fra 2024. Virksomheder med mindst 10 beskæftigede i udvalgte brancher. Den nedre grænse er rundet ned, og der er taget højde for kildens afrunding; det faktiske overlap kan være højere.

Se alle 27 lande og utilgængelige estimater
Kontekstuel og adfærdsbaseret annoncering efter land: offentliggjorte andele og minimumsoverlap
LandKontekstuel målretning (% af onlineannoncører)Adfærdsbaseret målretning (% af onlineannoncører)Mindste andel med kontekstuel målretning (% af adfærdsbaserede annoncører)
ØstrigIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
BelgienIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Bulgarien81,49 %32,02 %86,5 %
KroatienIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Cypern77,70 %58,07 %71,3 %
Tjekkiet85,39 %63,37 %86,8 %
DanmarkIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
EstlandIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Finland76,53 %52,80 %84,1 %
FrankrigIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Tyskland78,26 %37,09 %89,6 %
Grækenland80,02 %46,12 %89,5 %
Ungarn78,50 %27,18 %72,1 %
Irland56,02 %21,72 %71,0 %
ItalienIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Letland79,07 %38,23 %92,3 %
Litauen74,45 %43,23 %88,9 %
LuxembourgIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Malta75,00 %48,44 %77,1 %
Nederlandene77,39 %48,90 %89,0 %
Polen78,35 %41,82 %89,3 %
Portugal70,74 %43,51 %87,1 %
Rumænien74,95 %59,47 %79,6 %
Slovakiet73,80 %45,61 %86,4 %
Slovenien92,13 %47,01 %84,5 %
Spanien72,01 %44,10 %92,3 %
SverigeIkke tilgængeligIkke tilgængeligIkke tilgængelig
Kilde: Influence IQ-beregninger fra Eurostat, isoc_cismt. Alle 18 lande med de krævede observationer overstiger 70 %. Estimater for 9 lande er utilgængelige; det betyder ikke 0. Det er grænser for offentliggjorte estimater, ikke konfidensintervaller eller en rangordning af faktisk overlap.

Sådan kan et minimumsoverlap beregnes

Begynd med en forenklet, fiktiv gruppe på 100 onlineannoncører. Antag, at 75 bruger kontekstuel målretning, 40 bruger adfærdsbaseret målretning, og 80 bruger mindst 1 af de 3 metoder: kontekstuel, adfærdsbaseret eller geografisk målretning. Lægges de første 2 grupper sammen, giver det 115 gruppetilhørsforhold. De skal kunne være inden for en gruppe på kun 80 virksomheder, så mindst 35 virksomheder må optræde i begge grupper.

Det præcise overlap er stadig ukendt. Det kunne være fra 35 til 40 virksomheder i dette eksempel. Minimum på 35 divideret med de 40 adfærdsbaserede annoncører giver 87,5 %. Det er den mindste andel af adfærdsbaserede annoncører, der også kunne bruge kontekstuel målretning under eksemplets antagelser. Beregningen bruger gruppernes størrelse, så den fortæller ikke, hvilke bestemte virksomheder der optræder i begge.

Det offentliggjorte EU-aggregat giver en lignende illustration. Kontekstuel annoncering angives af 76,83 % af onlineannoncørerne, adfærdsbaseret annoncering af 41,57 % og mindst 1 af de 3 metoder af 81,82 %. Det udledte overlap er mellem 36,58 % og 41,57 % af onlineannoncørerne. Blandt adfærdsbaserede annoncører giver det et minimum nær 88 %. Det er beregninger fra offentliggjorte estimater, ikke præcise populationsoptællinger.[1][5]

Til hovedresultatet for landene bruger vi hvert lands egne tal. Vi holder EU-aggregatet særskilt, fordi dets dækning følger de tilgængelige nationale data frem for et simpelt gennemsnit af alle 27 lande. Ingen af sammenligningerne fortæller, hvor meget virksomheder bruger på hver metode, eller hvilken der giver dem de bedste resultater.

Hvorfor overlappet ser anderledes ud blandt kontekstuelle annoncører

Et stort overlap blandt adfærdsbaserede annoncører betyder ikke, at næsten alle kontekstuelle annoncører bruger adfærdsbaseret målretning. De 2 grupper har forskellig størrelse. I det offentliggjorte EU-aggregat er de kontekstuelle annoncører den større gruppe. Samme mulige overlap repræsenterer omtrent 48 % til 54 % af kontekstuelle annoncører mod et minimum nær 88 % af adfærdsbaserede annoncører.[1][5]

Derfor hører nævneren hjemme ved hovedresultatet. At sige, at ”de fleste adfærdsbaserede annoncører også bruger kontekstuel annoncering”, understøttes af landeberegningerne. At vende sætningen om ville stille et andet spørgsmål. For EU-aggregatet omfatter det mulige interval for andelen af kontekstuelle annoncører, som også bruger adfærdsbaseret målretning, værdier både under og over 50 %, så tallene fastslår ikke et flertal i den retning.

For en, der vurderer et forslag, er den praktiske reaktion at spørge, hvilken gruppe en citeret statistik beskriver. En procentdel af virksomheder, der annoncerer på nettet, er forskellig fra en procentdel af alle virksomheder, og begge er forskellige fra en procentdel af en kampagnes budget. At holde skelnen synlig forhindrer, at en brugsstatistik ved et uheld bliver en udgiftsanbefaling.

Den nyttige konklusion er snævrere og mere konkret: Mange virksomheder, der angiver adfærdsbaseret målretning, angiver også kontekstuel målretning. Deres erfaring viser, at kategorierne kan eksistere side om side på virksomhedsniveau. Den fastslår ikke, at en virksomhed, der allerede bruger kontekstuel annoncering, bør tilføje adfærdsbaseret målretning. Beslutningen kræver stadig en grund knyttet til målgruppe, indhold, ressourcer og mål.

Små virksomheder bruger også de 2 metoder side om side

Mønstret er ikke begrænset til de største annoncører. For virksomheder med 10–49 beskæftigede kræver estimaterne, at mere end 50 % af de adfærdsbaserede annoncører bruger kontekstuel annoncering i hvert af de 18 rapporterende lande. I 16 lande ligger det beregnede minimum over 70 %. Irland og Cypern er de 2 undtagelser fra 70 %-tærsklen; det beregnede minimum ligger stadig over 50 % i begge lande.[1][5]

De særskilte brugsandele hjælper med at forklare sammenhængen. I det offentliggjorte EU-aggregat angiver 39,72 % af små onlineannoncører adfærdsbaseret målretning mod 54,60 % af store onlineannoncører. Kontekstuel brug er henholdsvis 76,43 % og 80,85 %. Lille betyder 10–49 beskæftigede, og stor betyder mindst 250. Hver procentdel bruger onlineannoncører af den angivne størrelse som nævner.[1]

På landeniveau angiver store annoncører højere brug af adfærdsbaseret målretning i 17 af 18 lande. Slovakiet er undtagelsen: 37,73 % af store annoncører angiver det mod 45,72 % af små. Det er et beskrivende mønster, ikke bevis for, at størrelse får en virksomhed til at tage en metode i brug. Branchesammensætning, tilgængelige medarbejdere og andre forklaringer afprøves ikke her.

For et mindre team understøtter evidensen, at begge metoder holdes med i diskussionen, når de passer til opgaven. Den gør ikke store virksomheders brugsandel til et mål, der skal kopieres. En forhandler med 1 nyttig landingsside og et begrænset budget har stadig brug for en konkret grund til at køre hver kampagne.

Kontekstuel og adfærdsbaseret brug efter virksomhedsstørrelse

Procentdel af onlineannoncører i hver størrelse, der bruger den angivne metode, i Eurostats offentliggjorte EU-aggregat for 2024. En virksomhed kan bruge begge metoder. Lille betyder 10–49 beskæftigede; stor betyder mindst 250.

Brug af annonceringsmetoder blandt små og store onlineannoncører i EU
VirksomhedsstørrelseKontekstuel målretningAdfærdsbaseret målretning
Små: 10–49 beskæftigede76,43 %39,72 %
Store: 250 eller flere beskæftigede80,85 %54,60 %
Kilde: Eurostat, isoc_cismt, enhed PC_ENT_ADS. Udvalgte brancher; aggregater følger tilgængelige nationale data. Procentdelene beskriver brug, ikke budgetandele, effektivitet eller det præcise overlap.

En fiktiv friluftsforhandler giver hver kampagne sin egen opgave

Vend tilbage til den fiktive forhandler af friluftsudstyr med 12 beskæftigede. Teamet vil hjælpe kunder med at vælge en dagtursrygsæk, der passer til de planlagte ture. I eksemplet har teamet et illustrativt annoncebudget på 1.200 €. Hverken virksomheden eller budgettet kommer fra undersøgelsen, og intet salgs- eller kampagneresultat antages.

Ét forslag ville annoncere for forhandlerens vejledning om dagtursrygsække ved relevant indhold eller relevante søgninger. Vejledningen skulle hjælpe læseren med at sammenligne kapacitet, pasform og det udstyr, vedkommende forventer at bære. Et andet forslag ville annoncere til en målgruppe, hvis tidligere aktivitet tyder på interesse for vandreudstyr. Den kampagne ville stadig kræve et klart løfte og et mål, der hjælper personen med at vælge en passende taske.

Forhandleren kan overveje begge forslag uden at beslutte, at de fortjener lige store andele af de 1.200 €. De faktiske målgruppeindstillinger, tilgængeligt indhold, omkostninger og gennemgangskriterier bør sammenlignes, før pengene fordeles. Forhandleren kan vælge ét forslag, begge eller ingen. Undersøgelsens brugsprocentdele giver kontekst til diskussionen, ikke en udgiftsformel.

Samme skelnen er vigtig, når teamet gennemgår resultater. En person kan støde på flere marketingbudskaber, før vedkommende køber. Kampagnerapporter kan beskrive resultater under virksomhedens eksisterende tilskrivningsregler, men et højere rapporteret afkast for én kampagne ville ikke i sig selv isolere effekten af dens målretningsmetode. Forskelle i tilbud, målgruppe, placering og timing kan også have betydning.

En kampagnebrief, du kan bruge, før målretningen vælges

Giv hver foreslået kampagne en klar opgave

En brief med en grøn rygsæk og et målgruppesymbol peger på 2 kampagnepaneler og derefter på bunker af kampagnenoter og et tomt sammenligningsark med et forstørrelsesglas.
  1. Skriv briefen

    Definér kundens opgave, det nødvendige indhold og det tilgængelige budget, før målretningen vælges.

  2. Beskriv hvert kampagneforslag

    Specificér, hvordan målgruppen ville blive valgt, og hvor annoncen ville føre hen. Sammenlign forslagene med briefen.

  3. Gennemgå omkostninger og resultater

    Brug virksomhedens eksisterende måling og aftalte kriterier. Hold tilskrivningsantagelser og andre kampagneforskelle klare, når resultater sammenlignes.

Udfyld briefen for hver kampagne, før der vælges en metode eller fordeles et budget.

Brug disse spørgsmål til hver foreslået kampagne. Skriv de faktiske valg ned frem for at betegne hele virksomheden som ”kontekstuel” eller ”adfærdsbaseret”. Brug svarene til at sammenligne forslag, der understøtter samme kundeopgave, eller til at forklare, hvorfor forskellige opgaver kræver forskellige tilgange.

Kundeopgave: Hvad skal personen forstå eller gøre efter at have set annoncen? Fuldfør sætningen ”Denne kampagne hjælper nogen med at ___.” For friluftsforhandleren kunne det være at vælge en dagtursrygsæk til en planlagt tur. Hold opgaven konkret nok til at styre indholdet.

Målgruppevalg: Hvilke oplysninger afgør, om en person opfylder betingelserne for at få vist denne kampagne? Beskriv den foreslåede sidekontekst, aktuelle søgning, tidligere aktivitet eller beliggenhed i almindeligt sprog. Kontrollér de faktiske indstillinger med den person, der kører kampagnen. Et platformnavn alene besvarer ikke spørgsmålet.

Løfte og mål: Hvad siger annoncen, og hvor går personen hen bagefter? Angiv den side, der opfylder løftet. I forhandlerens eksempel bør en vejledningsbaseret annonce føre til den relevante vejledning; et produkttilbud kræver aktuelle produkt- og bestillingsoplysninger.

Budget og beslutning: Hvad må denne kampagne bruge, hvem har ansvar for beslutningen, og hvad ville få teamet til at fortsætte, ændre eller stoppe den? Brug virksomhedens egne omkostninger og mål. Omdan ikke en procentdel af undersøgelsesrespondenter til en anbefalet procentdel af budgettet.

Gennemgang: Hvilke resultater måles allerede, over hvilken periode og under hvilke tilskrivningsregler? Notér væsentlige forskelle mellem kampagner, før resultater sammenlignes. Brug virksomhedens eksisterende målings- og tilskrivningsregler. Notér, hvor tallene kommer fra, så teamet kan gentage gennemgangen på et ensartet grundlag.

Den færdige brief bør gøre næste diskussion enklere. Teamet kan se, hvorfor en kampagne findes, hvordan målgruppen vælges, hvilket indhold den kræver, og hvordan virksomheden vil gennemgå den. De beslutninger er mere nyttige end at vælge en metode udelukkende, fordi en anden gruppe virksomheder bruger den.

Sådan beregnede vi overlappet

Vi analyserede Eurostats isoc_cismt-datasæt for undersøgelsesperioden 2024, det seneste år med udfyldte observationer for de krævede annoncemål i vores udtræk. Afgrænsningen omfatter virksomheder med tilsammen mindst 10 lønmodtagere og selvstændige i udvalgte industri-, bygge- og andre ikke-finansielle brancher. Den repræsenterer ikke alle brancher eller virksomheder med færre end 10 beskæftigede. Kildefilerne blev hentet 17. oktober 2026.[1][4]

Vi bruger den direkte offentliggjorte procentdel af virksomheder, der bruger internetannoncer, PC_ENT_ADS. Hver national beregning matcher land, år, brancheafgrænsning og virksomhedsstørrelse. Hovedresultatet for de 18 lande bruger størrelsesgruppen med 10 eller flere. Vi dividerer ikke EU-tal for alle virksomheders metodebrug med samlet annonceringsdeltagelse: De valgfrie mål har forskellig dækning, så beregningen ville ændre nævneren.[1][4]

Den nedre grænse er kontekstuel brug plus adfærdsbaseret brug minus brug af mindst 1 af de 3 metoder, eller 0, hvis forskellen er negativ. Divideres den med adfærdsbaseret brug, fås minimum blandt adfærdsbaserede annoncører. Vi beregner også den mulige øvre grænse og kontrollerer alle mulige kombinationer af tilhørsforhold. Kildens foreningsmængde omfatter geografisk målretning; den omfatter ikke den særskilte kategori ”andre metoder”.[2][5]

Østrig, Belgien, Danmark, Estland, Frankrig, Kroatien, Italien, Luxembourg og Sverige mangler de krævede metodeobservationer i dette udtræk. Portugals kontekstuelle estimat og foreningsmængdeestimat for mellemstore virksomheder er også utilgængelige og har en markering for lav pålidelighed. Manglende estimater forbliver utilgængelige i tabeller og downloads. De nationale sammenligninger mellem små og store bruger de 18 lande med estimater for begge størrelsesgrupper.[1]

Vi tillader hvert input, der er offentliggjort med 2 decimaler, at variere med 0,005 procentpoint. Resultatet om minimum over 70 % i alle lande består kontrollen. Det tester afrunding, ikke undersøgelsens stikprøveusikkerhed. Det offentlige udtræk leverer ikke de data på respondentniveau eller de fælles stikprøveoplysninger, der kræves til konfidensintervaller for vores beregnede grænser. Lande rangordnes ikke efter statistisk signifikans.

Analysen tilføjer en overlapberegning til eksisterende Eurostat-sammenligninger af brug af målretningsmetoder. Den identificerer ikke præcist, hvilke virksomheder der bruger begge metoder, eller hvorfor. Resultatet vedrører metoder brugt af samme virksomhed, muligvis i forskellige kampagner. Valg af en effektiv kampagne kræver stadig dens egen brief, omkostninger og resultater.[3][5]

CSV-filen omfatter offentliggjorte procentdele, beregnede overlapgrænser, afrundingskontroller og kildemarkeringer. Grænserne er ikke præcise overlapestimater eller konfidensintervaller. Numeriske felter bruger decimalpunktum.

Kilder og noter

  1. Eurostat, Social media use by type, internet advertising and size class of enterprise (isoc_cismt), tilgået 17. oktober 2026; datasæt opdateret 27. februar 2026. Undersøgelsesår 2024. Vi bruger PC_ENT_ADS, C10-S951_X_K, det offentliggjorte EU-aggregat og enkelte EU-lande. Indikatorerne E_ADS_KW, E_ADS_TRK, E_ADS_LOC og E_ADS3 giver kontekstuel, adfærdsbaseret og geografisk målretning samt deres foreningsmængde. Fastlåste kildefiler, beregninger og kvalitetsmarkeringer findes i analysepakken.
  2. Eurostat, European businesses statistics compilers’ manual for ICT usage and e-commerce in enterprises, undersøgelsesudgaven fra 2024. Modelspørgsmålene A8–A9 og datatransmissionsdefinitionerne på trykt side 138–140 skelner mellem betalt internetannoncering og dens målretningsmetoder. E_ADS3 tæller virksomheder med ADS_KW=1 eller ADS_TRK=1 eller ADS_LOC=1. Det er ja-/nej-mål på virksomhedsniveau.
  3. Eurostat, Internet advertising of businesses: statistics on usage of ads, data fra april 2025. Definerer kontekstuel annoncering som omfattende websideindhold og aktuelle søgeord, adfærdsbaseret målretning som brug af tidligere browsing eller profiler og geografisk målretning som brug af beliggenhed. Kilden rapporterer allerede brug efter metode, land og virksomhedsstørrelse. Vores yderligere analyse beregner grænser for overlap ved hjælp af den rapporterede foreningsmængde.
  4. Eurostat, metadata for ICT usage in enterprises, afsnit 3.3–3.6, 13 og 18.5. Den dækkede population omfatter NACE Rev. 2, hovedafsnit C–J og L–N samt gruppe 95.1. Lønmodtagere og selvstændige tæller med, når virksomhedsstørrelsen beregnes. EU-aggregater bruger tilgængelige nationale data; upålidelige estimater medtages, og fortrolige nationale estimater udelades. Dækningen af valgfrie moduler kan variere efter mål.
  5. Overlapberegning: Lad C, B og G være procentdelene af internetannoncører, der bruger kontekstuel, adfærdsbaseret og geografisk målretning, og U procentdelen, der bruger mindst 1 af de 3. Så er max(0,C+B−U) ≤ overlap mellem kontekstuel og adfærdsbaseret annoncering ≤ min(C,B,C+B+G−U). Dividér med B, og gang med 100 for at udtrykke grænserne blandt adfærdsbaserede annoncører. Vi kontrollerede, om tallene var forenelige med en fordeling på de 7 mulige ikke-tomme kombinationer. Afrundingskontroller tillader hvert offentliggjort input at variere med 0,005 procentpoint; det er ikke undersøgelseskonfidensintervaller.
  6. Eurostat tillader genbrug af sine statistiske data med kreditering. Beregninger, fortolkning og oversættelser er udført af Influence IQ. Eurostat er ikke ansvarlig for disse bearbejdninger.

Beregninger, fortolkning og oversættelser er udført af Influence IQ. Eurostat er ikke ansvarlig for disse bearbejdninger.

Brug kampagnebriefen i praksis